Eksportkontrolregler: Hvad skal du være opmærksom på?

Eksportkontrolreglerne fylder mere og mere i takt med det øgede fokus på leverandørkæder og forsvarsanskaffelser. Reglerne rammer ikke kun klassiske forsvarsvirksomheder, men også virksomheder, der leverer komponenter eller andre produkter, som kan bruges både civilt og militært. 

Det er for virksomheder, der leverer til kunder inden for forsvarsindustrien eller indgår i internationale leverandørkæder, vigtigt at vide, om deres produkter er omfattet af reglerne om militært udstyr (krigsmateriel) eller dual‑use – og  hvornår eksport kræver forudgående tilladelse. Reglerne kan være svære at navigere i, og derfor giver vi her et overblik over:

• hvordan produkter klassificeres
• hvornår der kræves eksporttilladelse
• hvilke forhold virksomheder allerede bør holde øje med i den første kundedialog

Hvad er eksportkontrol?

Danmark er sammen med de øvrige EU-medlemsstater med i et internationalt samarbejde om eksportkontrol. Både EU og USA har indført regelsæt, der indebærer, at en række produkter – våben, militært udstyr og dual-use produkter – kræver tilladelse, før de eksporteres. 

Formålet er enkelt: At sikre, at varer og teknologier, der kan bruges militært eller på anden måde udgør en sikkerhedsrisiko, ikke falder i de forkerte hænder eller anvendes til uønskede formål.

I Danmark håndteres tilladelser til eksport af våben og militært udstyr af Rigspolitiet, mens det er Erhvervsstyrelsen, der står for dual-use produkter. 

Militært udstyr eller dual-use?

Det første spørgsmål i eksportkontrolvurderingen er, hvad produktet egentlig er. 

Det tæller typisk som militært udstyr (krigsmateriel), hvis det eksempelvis:

• er bygget til militær brug og ikke har nogen civil anvendelse
• er våben eller ammunition til militære formål (jagt- og sportsvåben tæller dog ikke med)
• er en komponent, der er bygget til at indgå i sådant materiel, og som ikke kan bruges civilt

Er der tale om militært udstyr, kræver eksport som udgangspunkt tilladelse fra Rigspolitiet.

Er produktet ikke militært udstyr, kan det alligevel være et såkaldt dual-use-produkt – altså noget, der kan bruges både civilt og militært. Det kan eksempelvis være elektronik, særlige materialer, sensorer eller telekommunikationsudstyr. Står produktet på EU's dual-use liste, kræves tilladelse fra Erhvervsstyrelsen forud for eksport af produktet.

I praksis laver de færreste leverandører rene våben. De fleste leverer komponenter eller produkter, der indgår i større leverancer eller systemer. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om virksomhedens produkt indgår som en del af en forsvarsrelateret leverance eller leveres til kunder i forsvarsindustrien. 

Catch-all-bestemmelsen

Man kan også komme til at skulle bruge en tilladelse, selv om produktet hverken er militært udstyr eller står på dual-use-listen. Det gælder, hvis Erhvervsstyrelsen giver besked om – eller hvis virksomheden selv er klar over – at produktet helt eller delvist skal bruges til:

• masseødelæggelsesvåben (kemiske, biologiske eller atomvåben) eller missiler, der kan bære dem
• militære formål i et land, der er ramt af en våbenembargo
• dele til militært udstyr, der er ført ud af landet uden tilladelse

En tilsvarende regel gælder for visse overvågningsteknologier. 

Der er altså tale om en konkret vurdering af produktet, kunden, modtagerlandet og det, kunden oplyser, det skal bruges til. 

Vær især opmærksom på signaler om forhøjet risiko ved militære kunder fra ikke-vestlige lande eller med bånd til forsvarsindustrien, kunder, der ikke vil skrive under på en slutbrugererklæring, usædvanlige betalings- eller leveringsforhold eller andet, der virker atypisk. Dukker den slags op, bør sagen undersøges nærmere og om nødvendigt skal Erhvervsstyrelsen kontaktes.

Virksomhedens ansvar

Virksomheder har et selvstændigt ansvar for at vurdere, om virksomhedens produkter er omfattet af eksportkontrolreglerne. Det er således ikke tilstrækkeligt alene at lægge kundens oplysninger til grund.

Virksomheden bør derfor foretage og dokumentere sin vurdering af:

• hvilken type produkt, der leveres
• hvem kunden og slutbrugeren er
• hvad produktet skal anvendes til
• hvilke eksportkontrolregler, der kan være relevante

I praksis opstår eksportkontrolspørgsmål ofte allerede i den indledende kundedialog. Virksomheden skal derfor holde øje med, om kunden nævner, at produktet skal bruges i forsvarsindustrien, indgå i et militært system eller på anden måde kan være omfattet af eksportkontrol. 

Vores anbefalinger

Eksportkontrolreglerne stiller krav til virksomheders interne compliance og dokumentation. Virksomheder, der leverer komponenter eller andre produkter til forsvarsindustrien, bør derfor have faste procedurer for klassifikation, kundekontrol og håndtering af eksportkontrolspørgsmål allerede tidligt i salgs- og kontraktprocessen. Virksomheden bør også gennemgå eksportkontrolklausuler i kontrakter, før der underskrives, så virksomheden ikke påtager sig unødige – og ofte ganske vidtgående – forpligtelser. 

Såfremt du har spørgsmål til eksportkontrolreglerne eller forsvars- og sikkerhedsretlige forhold generelt, står vi klar til at hjælpe.